Indlæser
LÆR AT TACKLE angst og depression - ONLINE tillægsuddannelse
Vis lignende arrangementer
Dato og tid
Mandag d. 21. januar 2019 kl. 09:00
Tilmeldingsfrist
Torsdag d. 3. januar 2019 kl. 17:00
Sted
Online Online
Arrangementsbeskrivelse
BEMÆRK: Din tilmelding er gennemført, når du modtager en bekræftelse på e-mail.Dagen efter tilmeldingsfristen vil instruktøren få tilsendt en instruktørmanual og kursusbog. Det er IKKE muligt at tilmelde instruktører, når tilmeldingsfristen er udløbet.
Tre uger efter startdatoen er instruktøren færdig med tillægsuddannelsen.
Der er følgende krav for at en instruktør kan gennemføre tillægsuddannelsen online:
- Man skal være færdiguddannet på mindst ét andet LÆR AT TACKLE-kursus (dvs. gennemført et firedages instruktørkursus og haft tre gange vejledning)
- Man skal have en computer med internetadgang samt en e-mailadresse og et telefonnummer.
Kursusafgiften er kr. 10.200 ekskl. moms for brugerorganisationer uden abonnement.
Forløb for en online tillægsuddannelse:
- Koordinator tilmelder en instruktør som vanligt. Prisen for en online tillægsuddannelse er den samme som hidtil
- Dagen efter tilmeldingsfristen er udløbet sender KFS en instruktørmanual og kursusbog med posten til instruktøren.
- Instruktøren har to uger til at sætte sig ind i manualen og overveje, hvordan man bruger sig selv som god rollemodel på det nye kursus.
- Efter de to uger modtager instruktøren links til en række opgaver, der skal løses på computeren. Opgaverne består i at vurdere, hvordan man fungerer som god rollemodel i forskellige situationer på det nye kursus. Instruktøren har tre dage til at besvare opgaverne.
- Når de tre dage er gået, vil en masterinstruktør gennemgå instruktørens svar og på den baggrund vurdere, om vedkommende skal godkendes til at afholde kurser.
- Når instruktøren er godkendt til det nye kursus, er vedkommende klar til at afholde kurser. På sit første kursusforløb vil instruktøren modtage 2-3 vejledninger.